IRIS|Ordbank
Et indlæg i debatten om ordblinde og it i fagbladet Folkeskolen af Heine Schmidt
Fagbladet Folkeskolen
|
|||
Tors 15 mar 2001 |
Debat |
||
Hans Kloster skriver i Folkeskolen nummer 8 ('Jeg - en sniger'), at han håber, at hans egne børn vil få en bedre skolegang end den, han selv har haft. Han skriver: 'Skal de have mulighed for selv at bestemme, hvad de vil, eller skal et eventuelt handicap være afgørende for, hvad de skal lave hele livet?'. Han skriver, at han med programmet 'IRIS-Ordbank' er blevet i stand til at skrive, selv om han ikke kan stave. Jeg har sammen med Auxilior Technology været med til at udvikle 'IRIS-Ordbank' og i den anledning holdt mange kurser for lærere og studerende. Kursister med erfaring har været glade for 'IRIS-Ordbank', men det er kun ganske få, der har været i stand til at få hjælpemidlerne bevilget til deres elever. Når lærerne får nej, skyldes det mangel på penge, siger de. Skoleinspektører holder igen, og det er forståeligt. Specialundervisning koster mange penge. Kritikken er haglet ned over inspektørerne, fordi de ikke har kunnet styre udgifterne til specialundervisningen. Der har nogle steder været undervist på små hold et par timer om ugen i for lang tid uden den store effekt. Når eleverne efter flere års slid og slæb er kommet på niveau med 3.-4. klasse i læsning og 2. klasse i stavning, slutter man:
Når de er færdige med skolen og skal uddanne sig, gælder det for dem om at undgå alt, der har med skole at gøre. Mange bliver ufaglærte, selv om de kunne have udviklet boglige færdigheder. Alle uddannelser i dag kræver boglige færdigheder. Derfor er de altid de første til at blive langtidsledige. Fredericia og Kolding Kommuner er i øjeblikket i færd med at måle effekten af 'IRIS-Ordbank'. Kolding Kommune har valgt at undersøge 12 let til middelsvært stavehandicappede elever i 8.-klasser. Heine Schmidt talepædagog, Fredericia Forkortet af redaktionen |
|||

